Pris til Gert Mulvad

Distriktslæge i Nuuk Gert Mulvad fik onsdag overrakt den prestigefyldte Hildes Award på den arktiske sundhedskonference i Yellowknife.

Gert Mulvad: - Løsningen på de mange sundhedsproblemer i Arktis skal ske i et tæt samarbejde med befolkningen og med udvikling af et sundhedsvæsen, som er en del af befolkningen i sprog og tanke. Foto: Leiff Josefsen

Gert Mulvad har været ansat i det grønlandske sundhedsvæsen siden 1986, og har igennem de sidste to årtier været førende indenfor sundhedsforskningen i Grønland.

Gert Mulvad er aktiv i bl.a. Institut for Sundhedsforskning og Grønlandsmedicinsk Selskab.

Hildes Prisen gives til personer der har udmærket sig indenfor arktisk medicin og sundhed.

Prisen er opkaldt efter dr. Jack Hildes, der er foregangsmand indenfor arktisk sundhed i Canada.

Tidligere modtagere af Hildes Prisen, der blev indstiftet i 1987, er Jens Peder Hart Hansen, Inge Lynge, Peder Bjerregaard og Jens C. Hansen.

Powered by Labrador CMS