Gå til hovedindhold

Prins Henrik har haft besøg af lillesøster

Catherine de Monpezat, der er prins Henriks lillesøster, har besøgt sin bror på Rigshospitalet. Kronprinsparret har også besøgt prins Henrik igen

Prins Henrik har haft besøg af sin søster Catherine de Monpezat, der i øjeblikket befinder sig Danmark. Det bekræfter kongehuset over Ritzau.

- Hun er ankommet til Danmark. Jeg kan bekræfte, at prinsens søster har besøgt ham, siger kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby.

Det var prins Henriks syv år yngre bror, journalisten Étienne de Monpezat, der lørdag oplyste, at Catherine de Monpezat var på vej til Danmark for at besøge prinsen, der er indlagt på Rigshospitalet.

Læs også: Prins Henriks søster er på vej til Danmark

Kronprinsparret har også besøgt prins Henrik igen
Kronprinsparret og deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella samt tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, var også søndag formiddag på besøg hos prins Henrik.

Det oplyser flere medier.

Ifølge BT ankom de i tre sorte biler, og de kongelige medlemmer blev mødt af en person fra hospitalet ved indgangen.

Det er tredje gang siden fredag, at kronprinsesse Mary besøger prinsen sammen med parrets to ældste børn, prins Christian og prinsesse Isabella. Også kronprins Frederik har besøgt sin far tre gange.

Læs også: Kongefamilien besøger prins Henrik på Rigshospitalet

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER