Nunafonden

Presset formand lover oprydning i Nunafonden

Efter kritik af Nunafonden lover fondens bestyrelsesformand Per Berthelsen nu, at der bliver kigget på udgifterne

- Vi går selvfølgelig i gang med at undersøge, om der har været nogen ekstravagante forhold, som vi skal have kigget på og justeret og tilpasset fondens aktiviteter med det udgiftsniveau, der er, siger bestyrelsesformand for Nunafonden Per Berthelsen

Efter den seneste tids omfattende kritik af Nunafonden, hvor bestyrelsesformand Per Berthelsen fra Siumut flere gange har nægtet at stille op til interview, tager han nu bladet fra munden.

Det sker i et interview med Atuagagdliutit/Grønlandsposten, hvor han lover at rydde op i fondens dyre administration.

I løbet af den kommende uge vil han ifølge avisen mødes med fondens administrator Steffen Petrussen og kigge udgifterne igennem med henblik på at skære i driftsbudgettet.

- Vi går selvfølgelig i gang med at undersøge, om der har været nogen ekstravagante forhold, som vi skal have kigget på og justeret og tilpasset fondens aktiviteter med det udgiftsniveau, der er. Jeg skal også have spurgt ind til, hvordan hele bølgen med eskaleringen af administrationsudgifterne startede, siger Per Berthelsen til Atuagagdliutit/Grønlandsposten.

Læs "Per Berthelsen: Ingen kommentarer"

Læs "Kunstnere: Udskift bestyrelsen i Nunafonden"

Nunafonden er for kommet i mediefokus, efter det er kommet frem, at fonden sidste år uddelte 3,2 millioner kroner, mens det kostede 2,7 millioner kroner at drive fonden.

Nunafonden er en almennyttig fond, der har til formål at virke til gavn for velgørende formål i Grønland.

Læs alle artikler om Nunafonden her

Læs mere om Nunafonden i den nye udgave af Atuagagdliutit/Grønlandsposten. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS