Opfordring

Præst: Vi skal være gode mod alle

Hjemløse i Nuuk blev i påsken inviteret til kirkefrokost i Hans Egede Kirke

Hjemløse i Nuuk blev i påsken inviteret til kirkefrokost i Hans Egedep oqaluffia (på dansk: Hans Egede Kirke)

Skærtorsdag var der fællesspisning i Hans Egedep oqaluffia (på dansk: Hans Egede Kirke) i Nuuk efter den danske gudstjeneste, og kirken havde inviteret hjemløse fra byen med til kirkefrokost.

Evangelieteksten handlede om, at Jesus vasker sine disciples fødder, og pastor Aviaja Rohmanns prædiken var om, hvordan fødder kan fortælle en hel historie om et menneskes liv.

- Ligesom Jesus i Evangelieteksten så skal vi ikke være bange for at vaske andres fødder - gøre noget for andre - og det er vigtigt, at det ikke kun er dem, vi kan lide, vi er gode mod. Vi skal gøre noget godt for alle vores medmennesker, forklarede Aviaja Rohmann.

Efter gudstjenesten var der fællesspisning. Sømandshjemmet havde doneret pålæg, mens menigheden selv havde medbragt mad, så alle fik noget at spise.

Præsterne Aviaja Rohmann og Mãnguak Dalager og kirkens personale samt Menighedsrepræsentation stod for arrangementet.

Powered by Labrador CMS