Studieliv
Portræt: Forståelse for tal
Sabrina Zeeb håber med sit studie på universitetet at kunne hjælpe talblinde i Grønland
Sabrina Zeeb læser didaktik - matematik på Århus Universitets campus i Emdrup ved København.
Det er en kadidatoverbygning. Bachelordelen læste hun i Nuuk, og det er også målet, at flytte tilbage hertil efter endt uddannelse.
Om valget af studieretning fortæller hun, at hun ikke var specielt begejstret for matematik i folkeskolen. Men takket være en fremragende lærer på den efterskole, hun gik på i Odense, opdagede hun glæden ved faget.
Studiet er dog lidt af en udfordring, da mange af de faglige tekster er på tysk og engelsk.
Bryd koden
Sabrina Zeeb vil gerne bruge sin viden til, at hjælpe andre med at bryde matematik-koden, og hun er særligt interesseret i at forske i talblindhed.
Der findes betydelig mindre forskning om talblindhed end om ordblindhed og der er forskellige opfattelser af hvad talblindhed er.
- Præcis hvor mange, der lider af talblindhed, vides ikke. Men for dem, der har problemer med at forstå tal, kan det være rigtigt svært at klare selv dagligdags gøremål som at købe ind, forklarer Sabrina Zeeb.
Læs også: Se billeder: Studerende på fint besøg