Chilly Friday
Populær rockgruppe gør comeback
Efter flere års pause er Chilly Friday i gang med at forberede til deres koncert
Det bliver en fantastisk gensyn, når et af de mest kendte bands i 00'erne, Chilly Friday, holder koncert den 4. september i kulturhuset i Nuuk, Katuaq.
Dermed kan deres storhit 'Iggo' høres igen.
Rockgruppen har holdt pause i cirka otte år, og de mener, at tiden er den rette for at gøre comeback i den grønlandske musikscene.
Jubilæum
- Vi har 15 års jubilæum i år, og vi synes det ville være en god anledning til at lave et comeback. Vi har altid været venner og egentlig havde vi ikke nogen break up, så officielt har vi aldrig været opløst, vi holdte bare op med at spille sammen, skriver bandet i en meddelelse.
Trommeslager Alex Nordal Andersen, bassist Henrik Rosing Jensen, guitarspiller Angunnguaq Larsen og forsanger Malik Kleist stoppede med at spille sammen, for at passe deres travle arbejdsliv.
- Jeg tror vi havde brug for at prøve nogle nye ting i vores liv da vi holdte op med at spille sammen, siger forsangeren Malik Kleist.
Bandet glæder sig
Men bandet glæder sig til den store koncert i kulturhuset.
- Vi ved ærlig talt ikke hvad dette her fører til. I første omgang koncentrerer vi os kun om denne ene koncert og så må vi se om folk stadig er interesseret i vores musik, og hvis der kommer rigtig mange folk til koncerten, ja så vil det bare være perfekt, siger trommeslager Alex Nordal Andersen.