BASE

Politisk slutspil om Pituffik

Den amerikanske domstol har afvist at genoverveje kendelsen om Pituffik. Det betyder, at det amerikansk-ejede selskab Exelis Services overtager basen 1. oktober 2017

De tre danske virksomheder Copenhagen Arctic, Per Aasleff og Greenland Contractors har fået afvist en såkaldt »rehearing« – en ny høring af udbudsmaterialet fra det amerikanske luftvåben. Det betyder formelt, at det juridiske slag om Pituffik er tabt for de tre selskaber.

- Vi har fået besked om, at man ikke vil genoverveje kendelsen, og det betyder, at det nu alene er op til det politiske system, hvis der skal laves et nyt udbud, siger direktør i Greenland Contractors, Peter Kofoed.

Greenland Contractors har indtil videre fået forlænget deres kontrakt frem til 1. oktober 2017, men derefter er det planen, at Excelis Services overtager servicekontrakten. Hos Greenland Contractors mener man dog fortsat, at der er sket en fejl i udbudsmaterialet, som bør have konsekvenser.

- Vores holdning er som hidtil, at man hurtigst muligt bør få gennemført et nyt udbud, så en endelig vinder kan findes efter en fair og lige konkurrence, under skyldig hensyntagen til de grønlandske interesser og med forsvarsaftalens ånd in mente.

-Det haster med en afklaring, hvis processen med et ny udbud, valg af entreprenør og overgang til eventuelt ny entreprenør alt sammen skal være på plads inden 1. oktober, siger Peter Kofoed.

Læs mere i Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS