hash-glemsomhed

Politimester støtter Anthon Frederiksens version af hash-historie

Den er god nok, siger politimester Bjørn Tegner Bay til KNR. Anthon Frederiksen har ikke mingeleret hash i sit hjem

Politimester Bjørn Tegner Bay

Der var intet fordækt ved den hashklump, som blev fundet i Anthon Frederiksens private pengeskab i sin efterladte tjenestebolig som medlem af Naalakkersuisut. Det slår politimester Bjørn Tegner Bay fast overfor KNR.

- Den her hash bar præg af at være meget gammel, da vi gik i gang med at undersøge sagen. Vi startede en efterforskning med det samme. Og den godtgjorde, at der ikke er begået noget som helst kriminelt i relation til denne her opbevaring af hash, siger han til KNR.

Læs: Anthon Frederiksen opbevarede hash i sin bolig

Anthon Frederiksens gamle arbejdsgiver, politiet, støtter ham altså i den modvind han pludselig mødte forleden, da Siverth K. Heilmann besluttede sig for at lufte sin tvivl om fortidens synder fra Inatssiartuts talerstol.

Det lader ikke til at have været hash til hverken rygning eller spisning men hash til træning af Anthon Frederiksens narkohund, som den tidligere betjent arbejdede og levede med.

Powered by Labrador CMS