Annonce
Politiklager
Politimand: "Skal jeg dræbe dig"
Rigsadvokaten har offentliggjort en stor rapport om klager over politiet i Grønland
I 2010 og 2011 er der indkommet 36 klagesager mod politiet. Rigsadvokaten bemærker, at der er tale om et fald, og at det nuværende niveau ligger cirka 22 procent under gennemsnittet af indkomne sager siden ordningens indførelse i år 2000. Det nævnes dog samtidig, at tallet er over dobbelt så højt som i Danmark, hvis man kigger på antal klagesager pr. indbygger.
Annonce
I 2010 blev samtlige klagesager afvist af Politiklagenævnet. Anderledes ser det ud i 2011, hvor der er fundet tiltalegrundlag i tre sager:
- Trusler fremsat i forbindelse med indtransport af anholdte: Under indtransport af en anholdt til politistationen udviklede der sig tumultagtige scener i en politibil, hvor en politbetjent to gange sagde "Skal jeg dræbe dig" til den anholdte. Politimesteren fandt, at den fremsatte trussel var omfattet af kriminalloven, og der blev derfor rejst tiltale mod politibetjenten for overtrædelse af kriminallovens § 98 (trusler). Sagen er endnu ikke afgjort.
- Fredskrænkelse ved at læse kollegas e-mail: En politibetjent (P2) glemte at logge ud fra sin arbejdsstation, og en kollega (P1) åbnede en privat e-mailkorrespondance mellem politibetjenten (P2) og en tredje politibetjent (P3). Politibetjent (P1) videregav informationer fra den private e-mailkorrespondance til sin kæreste. Politibetjent P2 anmeldte herefter politibetjent (P1) for uberettiget at have gjort sig bekendt med indholdet af den private mailkorrespondance og for efterfølgende at have videregivet oplysninger herfra. Politimesteren vurderede, at det var en overtrædelse af kriminallovens § 94, stk. 1, nr. 1 (fredskrænkelse), og sagen blev afgjort ved P1’s vedtagelse af en bøde på 1.000 kr. Rigspolitiet ikendte ligeledes P1 en bøde på 1.000 kr. som disciplinær sanktion.
- Indsmugling af hash samt tjenesteforsømmelse: Læs mere om denne sag på Sermitsiaq.AG senere i dag.
Læs om alle sagerne i Rigsadvokatens rapport her.