Politikerne i arbejdstøjet: Flere grønlandske ord?

Doris Jakobsen, naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har to lovforslag til behandling, der handler om, hvad sprognævnet og stednavnenævnet fremover skal fokusere på.

Slipper for at skulle godkende

Sprognævnet skal slippe for at godkende nye grønlandske ord, former og vendinger og i stedet fokusere sit arbejde på at indsamle og registrere nye grønlandske ord, former, vendinger og fremmedord.

- Samtidig er det i forslaget fastsat, at sprognævnet skal danne grønlandske betegnelser for ord som indgår i andre landes sprog. Disse grønlandske betegnelser kalder man afløsningsord. For at styrke det grønlandske sprog er det fundet vigtigt at sikre dannelsen af afløsningsord, da dette vil markere nye ord som grønlandske, og derved bidrage til at udvide og udvikle sproget, skriver Doris Jakobsen i en bemærkning til lovforlaget og tilføjer, at sprognævnet også skal i gang med at godkende fagterminologi, herunder fagudtryk og vendinger inden for et bestemt fagområde.

Retskrivning

Hvad der er ret og vrang, den såkaldte retskrivning, skal der laves nogle hovedprincipper for, og de nye ord og principper skal den offentlige forvaltning tage i anvendelse.

Stednavne er et helt andet område, hvor der nu skal ske ændringer for det arbejde, som Stednavnenævnet skal lave.

- Stednavnenævnet skal fastlægge principper for autorisation af stednavne og til offentliggørelse af dem, oplyser Doris Jakobsen

Borgere skal kende baggrunden for et nyt stednavn

Formålet er at synliggøre, hvilket grundlag man bruger i navngivningen. Det vil være en hjælp for ikke blot nævnet, men meningen er også, at offentligheden skal have en bedre forståelse for, hvordan enkelte stednavne navngives.

- Offentliggørelseskravet sikrer, at offentligheden til enhver tid kan gøre sig bekendt med de fastlagte principper, skriver naalakkersuisoq i sin bemærkning til torsdagens lovforslag, der skal førstebehandles.