debat om Ini
Politikere kræver Sisimiut-garanti for Ini
Inatsisartut-politikerne Anders Olsen og Jess Svane ønsker en klar udmelding om boligselskabet Inis fremtidige placering
Er man langsomt i gang med at flytte Inis hovedkontor fra Sisimiut til Nuuk? Det klare spørgsmål vil Anders Olsen og Jess Svane gerne have svar på.
De to medlemmer af Inatsisartut for Siumut er bange for, at et nyt krav fra selskabet om, at både direktør- og stabdscheferne skal have bopæl i Nuuk vil føre til en flytning af det selvstyreejede boligselskab senere hen.
Læs: Ini-formand: Ini er ikke på vej til Nuuk
Anders Olsen og Jess Svane er ikke tilfredse med Ini-formandens svar i april (se ovennævnte link).
- I den konkrete sag ser vi helt klart, at der nu tages inititativ til, at Ini er ved at blive flyttet fra Sisimiut til Nuuk. Hvordan skal det ellers forstås, spørger de to politikere i et fælles offentligt brev.
Ny Ini-direktør på plads efter brat exit af den forrige direktør
Begrundelsen fra boligselskabet for at flytte de to topchefstillinger til Nuuk har været, at den nye direktør, Henrik Rafn, samt stabschefen vil være tættere på landsledelsen.
Men den køber Anders Olsen og Jess Svane ikke.
- Såfremt man har brug for at holde møde med politikerne kan man tage hen til dem. I dag er kommunikationsværktøjerne og teknologien så veludviklede, at man kan drive en virksomhed uden større besvær, derfor tager vi det heller ikke for gode varer, at man begynder på en centralisering bare for centraliseringens skyld, skriver de.
Håber på indgreb
De ser gerne, at Naalakkersuisut griber ind og nu sikrer både virksomheden og ledelsens fremtidige placering i Sisimiut.
- Det er for længst besluttet politisk. Derfor ser Siumut den pågældende virksomheds nytrufne beslutning som en omgåelse af ejernes ønsker. Derfor vil vi fra Siumut opfordre Naalakkersuisut til, som ejer af Ini, at blande sig i denne sag. Inis ledelse skal være placeret i Sisimiut, så længe hovedkontoret ligger i Sisimiut.