Mere magt til naalakkersuisut

Mariia Simonsen | 11-03 - 14:37

Ny lov skal give landsstyret mulighed for at ’overrule’ fredningsmyndigheden. Læs Sermitsiaq.

En ny lov om fredning af kulturminder er på vej til landstingets bord.

Hvor det hidtil er Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, der suverænt afgør f.eks. hvilke områder af kulturhistorisk værdi, der skal fredes, kan Naalakersuisut, hvis loven bliver vedtaget, underkende museets beslutning og omgå en fredning.

Den direkte anledning til de nye bestemmelser i loven er planerne om en aluminiumsmelter ved Maniitsoq og de to vandkraftværker, der skal anlægges som følge af det.

Nationalmuseet har netop udpeget Tasersiaq-området, hvor det andet vandkraftværk skal ligge, som et område af høj kulturhistorisk værdi, hvor der er fundet en lang række enestående kulturminder fra dengang området var et yndet renjagtområde.

Men landsstyret vil have mulighed for at omgå en beslutning om fredning, når der er tale om hensyn til samfundsudviklingen, f.eks. anlægggelse af vandkraftværker og industrianlæg.

Den nye lov skal fremlægges på Inatsisartuts forårssamling, der begynder 9. april.

Læs reaktioner fra Nationalmuseet og Siumut i Sermitsiaq nr. 10...