Af redaktionen
07-02 2010 - 18:14
Kun grønlandsk-talende bør have adgang til landets fornemste talerstol, mener oppositionspartiet Siumut ifølge knr.gl.
Derfor fremsætter partiet et lovforslag i Inatsisartut til forårssamlingen, der fra 2013 gør det forbudt at tale andet end Grønlands officielle sprog, grønlandsk.
Medlem af Inatsisartut Malik Berthelsen pointerer, at Inatsisartuts medlemmer skal gå forrest for at understrege, at det grønlandske sprog med indførslen af Selvstyre er det officielle sprog i Grønland.
- Og nu hvor grønlandsk er det officielle sprog, så skal alle officielle personer tale grønlandsk, siger Malik Berthelsen til KNR.
De tre Siumutmedlemmer i Inatsisartut Aleqa Hammond, Akitsinnguaq Olsen og Malik Berthelsen samt Siumuts folketingsmedlem Lars- Emil Johansen har indkaldt til debat om grønlandsk som officielt sprog i kulturhuset Taseralik i Sisimiut på mandag.





For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).