Gå til hovedindhold

Politiets lønninger under lup

Justitsministeriet i færd med at afdække politiets aflønninger. Det fremgår af et §37-svar.

Samarbejdspartiets Inatsisartut-medlem, Tillie Martinussen, har under et §37-spørgsmål til Naalakkersuisut spurgt ind til om Naalakkersuisut har planer om, at oplyse det danske justitsministerium om politiets og anstaltsbetjentenes arbejdsvilkår i Grønland, og hvorledes disse adskiller sig fra arbejdet Danmark.

I sit svar skriver medlem af Naalakkersuisut for justitsområdet, Partii Naleraqs Anthon Frederiksen, at han i sit seneste brev til justitsminister Søren Pape Poulsen, har henledt hans opmærksomhed på problemerne omkring ligeløn for ansatte i Grønlands Politi.

- Jeg kan herunder oplyse, at Justitsministeriet har oplyst, at man er i færd med at afdække området. Jeg håber at kunne mødes med Justitsministeren i september, hvor jeg forventer at dette spørgsmål vil være på dagsordenen, svarer Anthon Frederiksen.

Politimesteren i Grønland og Kriminalforsorgen i Grønland er institutioner under Justitsministeriet, hvorfor Anthon Frederiksen i sit svarer oplyser, at han forventer, at disse naturligt har en løbende dialog med ministeriet omkring deres udfordringer.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER