Politiet: Derfor er der ingen kriminalsag i benzinkort-sagen

Det var Doris J. Jensens manglende instruks over for personen, der misbrugte hendes benzinkort, der er årsag til, at politiet har vurderet, at en tiltale ville kunne føre til en domfældelse.

Det fremgår af den afgørelse, som Politiet i Sermersooq har sendt til Departementschef Lone N. Møller, og som KNR har fået aktindsigt i.

Politiets afgørelse understreger, at Doris J. Jensen havde en lemfældig omgang med benzinkortet, der tilhørte Selvstyret.

Anonym

Departementet har anonymiseret personen i papiret, og det er således Sermitsiaq.AG, der har indsat XX.

- Jeg har især lagt vægt på, at sigtede har nægtet sig skyldig og forklaret, at XX ikke var bekendt med, at tankkortet tilhørte Grønlands Selvstyre. XX har videre forklaret, at XX fik lov til at bruge kortet af Doris Jakobsen. Doris Jakobsen har forklaret, at hun havde givet XX lov til at anvende kortet til tankning af ministerbilen, men at hun nok ikke fik understreget tydeligt nok, at kortet alene måtte anvendes hertil, skriver Pb. Brian L. Bach.

Spørgsmålet om forsæt

- Det er herefter min opfattelse, at der ikke kan føres bevis for, at XX har haft det til domfældelse fornødne forsæt til at begå databedrageri eller anden formueforbrydelse, står der i afgørelsen fra Politiet i Sermersooq.

Politiet oplyser i øvrigt, at “hvis de har et erstatningskrav har de selv mulighed for at anlægge sag mod XX (civil retssag).

Få det fulde overblik over sagen: Se artikel-oversigt

Powered by Labrador CMS