fangst i Qaanaaq

Politiet undersøger mulig overfangst af hvidhvaler i Qaanaaq

Ekstraordinært antal mange hvidhvaler har svømmet forbi Qaanaaqs strandkant for to uger siden. Nu undersøger politiet i Qaanaaq, om der er sket overfangst

Ifølge rygter har fangerne i Qaanaaq måske fanget flere hvidhvaler end deres årskvote på 47 hvidhvaler

Politiet i Qaanaaq efterforsker i disse dage en mulig overfangst af hvidhvaler. Det sker, efter at ekstraordinært antal mange hvidhvaler har svømmet lige ved strandkanten i Qaanaaq i slutningen af september og i begyndelsen af oktober.

Det fortæller politikommissær, Karl Sværd, fra Qaasuitsoq Politiets lokalstation i Qaanaaq.

Qaanaaq har en kvote på 47 hvidhvaler for i år.

- Mange hvidhvaler blev mandag den 29. september nedlagt lige neden for byen ved strandkanten. Og igen om fredagen i samme uge, fortæller Karl Sværd.

Læs: Glæden er ovre i Qaanaaq

Fangerne har rapporteret til kommunen, at 27 hvidhvaler var blevet fanget i løbet af de to fangstdage i uge 40. Men nu går der rygter om, at fangerne måske har fanget langt flere end de angivne 27 hvidhvaler, og at fangerne måske har fanget flere end årskvoten på 47 hvidhvaler:

- Qaanaaq har ingen jagtbetjent. Så vi undersøger nu, om der er sket overfangst af hvidhvalerne. Omkring 10 joller var ude om mandagen for at nedlægge mange hvidhvaler, mens alle, der kan, var ude om fredagen for at fange hvidhvaler, fortæller Karl Sværd.

Politiet i Qaanaaq undersøger nu påstandene om overfangst, og ifølge Karl Sværd er det Politimesterembedet, der i sidste ende skal vurdere politiets undersøgelse og bringe den videre til Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Læs mange flere artikler om Qaanaaq her

I den nyeste udgave af ugeavisen Tamanut Avannaani kan du læse artiklen 'Glæden er ovre i Qaanaaq'. Læs avisen gratis her:

Powered by Labrador CMS