færdselskontrol

Politiet klar til at stoppe spritbilister

- Bilister skal være opmærksomme på, at vi vil målrette vores færdselskontroller i denne julefrokosttid, meddeler politiet i Nuuk

Offentliggjort

I sidste uge havde politiet i Nuuk igen øget fokus på færdselskontrol.

Fem bilister er blevet sigtet for kørsel i spirituspåvirket tilstand, én er blevet sigtet for at køre over for rødt lys, mens én er blevet sigtet for at køre, selvom bilisten havde mistet sit kørekort.

- Bilister skal være opmærksomme på, at vi vil målrette vores færdselskontroller i denne julefrokosttid, idet enkelte kan fristes til at køre spirituskørsel. Vi vil derfor opfordre til, at bilister lader bilen stå hjemme, hvis man har planer om at drikke øl, vin eller spiritus til middagen eller frokosten ude, lyder det fra vagthavende hos politiet i Nuuk Carl Sværd.

Powered by Labrador CMS