Nuuk
Politiet klar med flere færdselskontroller
I denne uge og i næste uge vil politiet i Nuuk foretage færdselskontrol af køretøjer
Politiet i Sermersooq, Hovedstation Nuuk, planlægger at foretage færdselskontrol af køretøjer i løbet af ugen og næste uge.
Køretøjer vil blive undersøgt for fejl og mangler hvad angår for eksempel nærlys, fjernlys, positionslys, blinklys, stoplygte, bremse, håndbremse, dæk, ratslør, manglende nummerplade og manglende belysning af nummerplade, oplyser politiassistent hos politiet i Sermersooq Eigil I. P. Lyberth.
Han fremhæver som eksempel, at når man bruger pigdæk, så skal samtlige hjul være forsynet med pigdæk.
Politiet opfordrer ejerne og brugerne selv at rette fejl og mangler på køretøjerne snarest muligt.
Læs: Politiet: Pas på lumske veje og ikke-frosne søer
Læs: Spritbilist væltede lygtepæl
Der vil blive udstedt bøder til alle, der ikke overholder reglerne, understreger Eigil I. P. Lyberth i en pressemeddelelse.
- Der kan blive tale om frakendelse af førerretten, såfremt man kører med tilisede ruder. Husk derfor at skrabe isen væk, inden du kører, gør han opmærksom på.
Fartbøder for 92.500 kroner på én uge
Derudover vil politiet have fokus på blandt andet spirituskørsel, manglende brug af sikkerhedsudstyr, kørsel uden nærlys, brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel og kørsel uden kørekort.
Færdselskontoret på Hovedstation Nuuk, som kun består af én betjent, uddelte i september fartbøder for 92.500 kroner i løbet af én uge. Bøderne var fordelt på 35 sager.
Læs: Fartbøder for 92.500 kroner på én uge i Nuuk
Læs: Færdselskontrol i Ilulissat