trusler på GU Nuuk

Politiet gør klar til endnu en anholdelsesaktion

Lørdag formiddag i Nuuk har politiet stadig ikke anholdt manden, som de formoder stod bag trusler mod gymnasiet fredag eftermiddag

Politimester Bjørn Tegner Bay ser til fra siden før endnu en anholdelsesaktion i Nuuk Bymidte lørdag middag
Grønlands politis stabschef, Lars Kirkegaard, orienterer på et pressemøde lørdag formiddag i Nuuk
Politimester Bjørn Tegner Bay ser til fra siden før endnu en anholdelsesaktion i Nuuk Bymidte lørdag middag Leiff JosefsenGrønlands politis stabschef, Lars Kirkegaard, orienterer på et pressemøde lørdag formiddag i Nuuk Niels Krogh SøndergaardPolitimester Bjørn Tegner Bay ser til fra siden før endnu en anholdelsesaktion i Nuuk Bymidte lørdag middag Leiff JosefsenGrønlands politis stabschef, Lars Kirkegaard, orienterer på et pressemøde lørdag formiddag i Nuuk Niels Krogh SøndergaardPolitimester Bjørn Tegner Bay ser til fra siden før endnu en anholdelsesaktion i Nuuk Bymidte lørdag middag Leiff JosefsenGrønlands politis stabschef, Lars Kirkegaard, orienterer på et pressemøde lørdag formiddag i Nuuk Niels Krogh Søndergaard

Opdateret 11:40

Politiet i Nuuk har nu indkaldt mandskab fra kysten og fra Danmark til at håndtere situationen, der er opstået, efter en mand afgav alvorlige trusler mod gymnasiet.

- Vi udvidder netop nu afspærringen af området ved Kongevej, fortæller stabschef hos Grønlands Politi, Lars Kirkegaard, lørdag formiddag på et pressemøde på byens politistation.

Afspærringen kommer nu også til at gå fra krydset Aqqusinersuaq og Qatserisut og T-krydset ved Dronning Ingridsvej og Jagtvej. Og så kommer der også en afspærring på Kongevej og Ceresvej.

Busserne i Nuuk er også påvirkede af aktionen.

Stor politiaktion
Nuuk bymidte har siden fredag eftermiddag snurret med flere blå blink end sædvandlig, efter en tidligere elev på byens gymnasie havde afsendt trusler til stedet.

Politiet besluttede fredag aften at afspærre et område ved Kongevej 11, hvor man formodede, at manden kunne gemme sig.

GU ramt af trusler
Det meste af aftenen forsøgte politiet at få ham til at overgive sig også med assistance fra politiets indsatsstyrke. Men det er endnu ikke lykkes dem at pågribe ham.

Byens gymnasie er præget af fredagens trusler, som politiet endnu ikke vil fortælle hvad handlede om.

Således lyder det fra kilder på gymnasiet, at den planlagt årsfest er blevet udskudt på grund af begivenhederne.

Ingen forklaring
Rygterne har siden fredag eftermiddag svirret om, hvilke slags trusler den mand, som politiet siger tidligere har haft psykiske problemer.

Men politiet vil stadig ikke sige meget.

Der går historier om, at det kan være skudtrusler. Kan I bekræfte det?

- Nej, vi finder det rigtigst ikke at fortælle noget endnu, om hvad det er for nogen trusler, svarede politiets stabschef, på pressemødet lørdag formiddag.

Viser omsorg
Politiet oplyser i øvrigt, at folk i byen indtil videre har været samarbejdsvillige under anholdelsesaktionen og udvist omsorg for både de truede og for manden, der er kommet med truslerne.

Se også:

Formodet trusselsmand vil ikke overgive sig

Seneste nyt: Beboere evakueret

Stor politiaktion i gang i Nuuk

Politiet: 'Vi har en formodning om hvem der står bag'

Powered by Labrador CMS