identitetstyveri

Politiet: En falsk profil er ikke en opgave for politiet

Identitetstyveri på Facebook er et mellemværende mellem den forurettede og facebook-administrationen og ikke en opgave for politiet, fastslår chefanklager i Politimesterembedet Morten Nielsen

Frederik Elsner (til højre) sammen med sin bror Christian

I sidste uge bragte Sermitsiaq artiklen om, at musikeren Frederik K. Elsner forbereder en politianmeldelse mod en bruger på Facebook for identitetstyveri.

- Jeg har flere gange erfaret, at der er andre, som jeg slet ikke kender, der bruger mit navn og billede på Facebook og chatter med folk, siger han.

Ikke politiets opgave
- Men det er ikke politiets opgave at behandle den slags sager, forklarer chefanklager i Politimesterembedet Morten Nielsen.

Frederik K. Elsner er den ene af forsangerne og sangskriverne i det kendte og populære indie rock band Nanook.

Er ikke kriminelt
Og det er ikke første gang, at han har opdaget, at andre opretter en falsk profil i hans navn. Han har efterfølgende meldt dem til Facebook og bedt dem om at fjerne profilerne, men der dukker flere op.

Men falske profiler på Facebook er ikke en opgave for politiet.

- Kriminalloven finder kun anvendelse ved trusler og bedragerier. En falsk profil på Facebook er ikke kriminelt, pointerer Morten Nielsen.

Læs: Musiker: Andre bruger mit navn og billede

Læs hele historien i den nyeste udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS