efterlysning

Politiet har fået flere henvendelser i sagen om efterlyst pige

Politiet i Nuuk har fået nogle få henvendelser fra borgere vedrørende den 17-årige Bergithe Josefsen, som politiet har efterlyst siden i går eftermiddag.

Politiet efterforsker nogle henvendelser man har modtaget fra borgere i Nuuk.

- Vi er i gang med at følge op på nogle af de henvendelser, vi har fået, oplyser vagtchef Mads Lynge, Nuuk Politi.

Tip fra Kangerlussuaq

En borger i Kangerlussuaq mente, at den efterlyste kunne være en pige, der siden sidste uge har opholdt sig i og i nærheden af lufthavnen. Beskrivelsen passer på den efterlysning, som politiet har udsendt på den 17-årige.

- Vi har kendskab til pigen i Kangerlussuaq, men jeg kan fastslå, at hun ikke er den, vi efterlyser. Vi er sammen med de sociale myndigheder i gang med at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe hende. Hun har jo ikke begået noget kriminelt, men omvendt skal hun jo ikke flakke rundt i lufthavnen, siger vagtchefen til Sermitsiaq.AG.

Opfordring

Mads Lynge opfordrer endnu en gang alle til at henvende sig til politiet, hvis man mener, man har kendskab til, hvor den efterlyste pige befinder sig.

Beskrivelsen af Bergithe Josefsen, som den 17-årige hedder, er sort hår, 150-160 cm høj og almindelig af bygning. Under flugten var hun iført sort dunvest, bordeaux trøje, blå bukser, sort hue og støvler.

Læs også: Politiet efterlyser 17-årig pige

Oplysninger eller tip kan indtelefoneres til politiet på nummer 701448.

Politiet gør opmærksom på, at det er kriminelt at skjule personen, fordi pigen er flygtet fra hendes surrogat-anbringelse i Nuuk.

Powered by Labrador CMS