Kujalleq

Politiet efterlyser 21-årig mand i Sydgrønland

Eskia Semsen Kristiansen er ikke set, siden han forlod en fest natten til lørdag i Alluitsup Paa

Alluitsup Paa, sommer
Politiet opfordrer borgerne i bygden til at kigge efter den efterlyste i skure og udhuse
Offentliggjort

Politiet i Kujataa efterlyser Eskia Semsen Kristiansen, der sidst er blevet set natten til lørdag klokken 02.00 i Alluitsup Paa, hvor han forlod en fest.

Sejlet væk
Politiet formoder, at Eskia Semsen Kristiansen er sejlet fra bygden i en jolle.

Den efterlyste er en 21-årig grønlandsk mand, har sort hår, er almindelig af bygning og er cirka 170 centimeter høj. Han var iført grå joggingbukser og en mørkeblå Canada Goose-jakke, da han forlod festen.

Politiet beskriver jollen som hvid med røde striber på siderne. Den er cirka 15-20 fod lang, overdækket og har en 100 hk Mariner påhængsmotor. Mærket er ukendt.

Kig i udhuse
Politiet opfordrer personer, der sejler omkring Alluitsup Paa, Qaqortoq og Nanortalik til at være opmærksomme og holde udkig efter Eskia Semsen Kristiansen, lige som beboerne i bygden opfordres til at kigge i udhuse, skure m.m., hvor den efterlyste muligvis kan opholde sig.

Kontakt politiet
Politiet opfordrer desuden personer, der kan bidrage med oplysninger i sagen, om at kontakte politiet i Kujataa, lokalstation Nanortalik på telefon 70 11 23, eller kontakte nærmeste politistation.

Læs også: Stor eftersøgning efter 13-årig

Eftersøgning af Qaqortoq-dreng indstilles

Powered by Labrador CMS