Tirsdag, juli 11, 2017 - 09:40

Polaroil får første kvindelige direktør

Githa Brask Olsen er den nye energidirektør i KNI A/S Polaroil.
Foto: pr-foto
Githa Brask Olsen er ny energidirektør i KNI A/S Polaroil.
 

Efter at have været konstitueret energidirektør i lidt over to måneder kan Githa Brask Olsen nu officielt kalde sig energidirektør hos KNI A/S Polaroil. 

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

Flere ansøgere

Githa Brask Olsen blev konstitueret energidirektør 1. maj i år, da den daværende energidirektør Tage Lindegaard valgte at gå tilbage til sin oprindelige stilling som teknisk chef. Før det havde hun været souschef i to år hos selskabet. 

LÆS OGSÅ: Rekordstor opgave for Polaroil

Stillingen var eftertragtet og selskabet modtog flere ansøgninger. I sidste ende faldt valget på den konstituerede direktør.  

- Der har været en bred vifte af kvalificerede ansøgere til stillingen som energi direktør i Polaroil. Githa er valgt, fordi hun gennem 2 år som souschef i Polaroil har et forspring i forhold til andre og at hun har udvist stærkt engagement og gå på mod i en ellers udpræget mandeverden, siger koncernchef Peter Grønvold Samuelsen og fortsætter: 

- KNI har via sin energidivision Polaroil en vital forsyningsmæssig forpligtelse overfor samfundet, hvor forsyningssikkerhed er noget vi ikke kan gå i kompromis med. KNI er derfor trygt ved valget af Githa Brask Olsen som energidirektør i Polaroil. 

Flydende brændstoffer i mange år endnu

Hovedpersonen selv går til opgaven med både ydmyghed og forventninger. 

- Det er med ydmyghed, men med store forventninger, at jeg tiltræder jobbet som energidirektør i Polaroil. Jeg deler de værdier, som KNI A/S i de senere år har arbejdet med, siger Githa Brask Olsen. 

Den nye energidirektør mener ikke, at det er inden for den nærmeste fremtid, at Grønland kan se sig fri af flydende brændstoffer på trods af, at landet i højere og højere grad bruger vedvarende energi. 

LÆS OGSÅ: Tyske skibe skal levere brændstof til Grønland 

- Jeg ser frem til samarbejdet med en masse dygtige og engagerede medarbejdere i det meste af Grønland, som hver dag yder en stor indsats på tankanlæggene, netop for at være med til at sikre, at samfundsmaskineriet ikke går i stå. Selvom energiproduktionen i Grønland i større og større omfang baserer sig på vedvarende energi, så vil vi være afhængige af flydende brændstoffer i mange år i fremtiden endnu. 

Første kvindelige direktør

Githa Brask Olsen er bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet og har i perioden 1994 og 2015 bestridt en række ledelses- og stabsfunktioner hos Boligselskabet INI.

Githa Brask Olsen er den første kvindelige direktør i KNI's energidivision Polaroil's historie,

 

 

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit