dødsbrand i Nuuk

Plejecenter aflyser indvielse efter dødsbrand

Mandagens dødsbrand i Nuuk betyder aflysning af tirsdagens indvielse af nye afdelinger på Ippiarsuk

Formanden for Kommuneqarfik Sermersooqs udvalg for velfærd, arbejdsmarked og erhverv, Inuit Ataqatigiits Malene Lynge

Som en direkte konsekvens af mandagens dødsbrand i en ældrebolig på Nikolaj Rosingip Aqqutaa lige ved siden af alderdomshjemmet i det centrale Nuuk vælger Kommuneqarfik Sermersooq at aflyse en planlagt indvielse af nye afdelinger på plejecentret Ippiarsuk. En indvielse, der skulle have fundet sted i dag tirsdag eftermiddag.

Det oplyser formanden for kommunens udvalg for velfærd, arbejdsmarked og erhverv, Inuit Ataqatigiits Malene Lynge.

Aflyst i respekt for den døde
Indvielsen af to nye afdelinger på plejecentret er aflyst i respekt for ofret for nattens brand i en ældrebolig.

Efter flere års byggeri får Ippiarsuk 12 nye plejehjemspladser og en helt ny afdeling med 12 pladser til yngre borgere med fysisk handicap.

Sent mandag aften udbrød der brand i ældreboligen, hvor én person afgik ved døden. Ti omkringboende personer, to politifolk og én portør er blevet evakueret til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Brandårsagen er endnu ikke fastlagt.

Læs: Dødsbrand i ældrebolig sent mandag aften i Nuuk

Powered by Labrador CMS