Please, drop energidrikke

Sundhedspolitisk ansvarlig Agathe Fontain appellerer ti, at børn og unge dropper de udskældte energidrikke

På den kommende efterårssamling skal Inatsisartut genoptage drøftelserne om et lovforslag om forbud af salg af energidrikke til børn og unge under 18 år. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

I disse dage modtager skoler og ungdomsuddannelser drikkedunke, postkort og bogmærker med information om, at indtagelse af store mængder energidrik kan være ødelæggende for søvn og koncentrationsevne.

- Jeg har igangsat informationstiltaget for at skabe opmærksomhed omkring, hvordan energidrikke kan påvirke børns og unges adfærd og deres generelle velbefindende. Det primære formål med tiltaget er at informere forældre, børn og unge om, at indtagelse af energidrikke i store mængder ikke er hensigtsmæssigt, og kan have negative konsekvenser for børns og unges sundhed og adfærd, fortæller medlem af naalakkersuisut for sundhed Agathe Fontain, IA, i en pressemeddelelse.

Læs også "Energidrikke forbudt for børn"

Læs også "GIF vil have forbudt energidrikke"

Læs også "Energibomber får nyreslag"

På den kommende efterårssamling skal Inatsisartut genoptage drøftelserne om et lovforslag om forbud af salg af energidrikke til børn og unge under 18 år.

Powered by Labrador CMS