jubilæum

Pisiffik fejrer to 50 års-jubilarer

Lørdag den 1. juli fejrede Marie Olsen og Pauline Karlsen 50 års jubilæum i Pisiffik. Dagen er blevet fejret med familier og kollegaer.

Marie Olsen Ilulissani nalliuttorsiutigineqarpoq
Pauline Karlsen Sisimiuni nalliuttorsiutigineqarpoq
Marie Olsen Ilulissani nalliuttorsiutigineqarpoq PisiffikPauline Karlsen Sisimiuni nalliuttorsiutigineqarpoq PisiffikMarie Olsen Ilulissani nalliuttorsiutigineqarpoq PisiffikPauline Karlsen Sisimiuni nalliuttorsiutigineqarpoq PisiffikMarie Olsen Ilulissani nalliuttorsiutigineqarpoq PisiffikPauline Karlsen Sisimiuni nalliuttorsiutigineqarpoq Pisiffik

Hele to trofaste medarbejder kunne Pisiffik fejre sidste lørdag.

Det skriver butikskæden i en pressemeddelelse.

I Sisimut har Pisiffik fejret Pauline Karlsen, der som 16-årig kom i lære hos KGH i Maniitsoq, og siden da været i Pisiffiks butikker. Hun var i Maniitsoq indtil 1995, hvor hun til sidst var butiksbestyrer. I 1995 flyttede hun til Sisimiut, hvor hun var butikschef frem til 2012.

De sidste år har Pauline været salgsassistent i skibsforsyningen, hvor kunderne altid får et smil, og hun ønsker at give den bedste mulige service. Pauline er kendt i både Pisiffik og Sisimiut som en pligtopfyldende kvinde, som altid er i godt humør, og som gerne vil hjælpe andre.

Ilulissat har fejret Marie Olsen. Marie besluttede efter sin konfirmation at søge et arbejde, og har siden hun var 14 år arbejdet i Pisiffiks butikker, startende under KGH. Marie fik arbejde i hendes hjembygd Oqaatsut, hvor hun var i butikken frem til 1975, hvor hun flyttede til Ilulissat. Her startede hun i butikken, men i 1978 kom hun i bageriet, hvor hun har været siden.

Marie går meget op i sit arbejde, og der er ingen tvivl om hvem, der bestemmer i pakkeriet. Med et stort smil pakkes brød og kager i den rigtige rækkefølge og alle poser, etiketter mm. har sine faste pladser.

Powered by Labrador CMS