Sermersooq

Nu bliver det pinligt

Kommuneqarfik Sermersooq strammer kursen over for borgere, som skylder penge til det offentlige. Nu skal vi opdrages til at betale vores regninger. Ellers kan det ende med pinlige optrin

Kommuneqarfik Sermersooq vil fremover kalde borgere ind til en 'opdragende' samtale, hvis man ikke betaler sine regninger til tiden
Offentliggjort

Borgernes gæld til det offentlige er mere eller mindre ude af kontrol. Derfor har Kommuneqarfik Sermersooqs økonomiforvaltning udarbejdet en handlingsplan, som skal få os til at hoste op med skejserne.

Og vel at mærke til tiden.

Ifølge planen, som Nuuk Ugeavis har fået aktindsigt i, vil man blandt andet i stort omfang begynde at indkalde skyldnerne til personlige samtaler på kommunekontoret.

- Den direkte kontakt kan virke forebyggende, fordi det kan opleves mere pinligt at blive kaldt ind, når man ikke har betalt sine fordringer, lyder det i handlingsplanen.

Hidtil er de private skyldnere især blevet kontaktet via brev. Dermed har de undgået den personlige konfrontation, og mange af brevene er formentlig blevet båret direkte fra postkassen og videre til skraldespanden.

Læs hele historien, og se hvad der foregår af stort og småt i Nuuk. Nuuk Ugeavis kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS