Nuugaatsiaq

Personlige ejendele hentet fra Nuugaatsiaq

Arktisk Kommando har nu hentet nogle af indbyggernes vigtigste personlige ejendele i Nuugaatsiaq

De startede i går morges og omkring midnat var de fire hold fra Arktisk Kommando færdige.

Arktisk Kommando har sammen med beredskabet i Qaasuitsup Kommunia gennemgået 24 huse i Nuugaatsiaq var gennemgået for at finde nogle af indbyggernes vigtigste ejendele som nationaldragter, smykker, billeder og våben.

- Det var en langvarig opgave, fordi holdende hele tiden skal være opmærksomme på sikkerheden. Nogle af husene er jo delvist styrtet sammen, andre har flyttet sig fra deres sokkel, siger pressemedarbejder Jette Elkjær fra Arktisk Kommando.

De 24 huse var dem, hvor der forelå en samtykkeerklæring fra beboerne om, at Arktisk Kommando og beredskabet må gå ind og lede efter ejendelene. Det lykkedes at komme ind i samtlige huse på listen.

Beboerne havde lavet lister over, hvilke ejendele, de gerne ville have tilbage.

I dag har Vædderen så sejlet ejendelene så blevet sejlet til Uummannaq, hvor de er blevet overdraget til Qaasuitsup Kommunia.

- Det hele er afmærket med, hvilket hus det stammer fra, og så er det kommunen, der står for, at alle får deres ejendel tilbage, siger Jette Elkjær.

I morgen tidligt starter gennemgangen af husene i Illorsuit. Jette Elkjær vurderer, at det vil gå hurtigere, da færre huse skal gennemgåes og der desuden ikke er risiko for at nogle af dem styrter sammen.

Powered by Labrador CMS