partii inuit

Per Rosing-Petersen ny formand for Partii Inuit

Løsgænger i Inatsisartut, Per Rosing-Petersen, trækker med sin formandspost Partii Inuit ind i Inatsisartut.

Offentliggjort

På en ekstraordinær generalforsamling i Partii Inuit blev Per Rosing-Petersen, der hidtil har været løsgænger i Inatsisartut, valgt som ny formand for det forholdsvis unge parti.

- Der har været brug for et skridt, der passer til landets udvikling. I den anledning har det været vigtigt, at Partii Inuit skal være mere mere synlig i politik. Og det er sket i den her generalforsamling, anfører Per Rosing-Petersen i en pressemeddelelse.

Læs også: Smidt ud af Partii Naleraq

Partii Inuit holdt møde lørdag den 17. december, hvor der var valg til den nye bestyrelse.

- En klar stemme, der ikke tøver har nu fået et mandat (i Inatsisartut, red.). Det åbner mulighed for, at vi kan fortsætte med arbejdet for, at der bliver skabt en større lighed i samt inddragelse af befolkningen. Det næste skridt skal tages ud fra vores egne værdier, og vi inviterer dig til at være med, skriver Per Rosing-Petersen pressemeddelsen.

Læs også: Rosing-Petersen fastholder Apartheid-udtalelser

Ved valget den 12. marts 2013 fik Partii Inuit 1.930 stemmer svarende til 6,4% af de afgivne stemmer. Resultatet udløste to pladser i det grønlandske landsting, Inatsisartut. Efter valget indgik Partii Inuit en koalitionsaftale med Siumut og Atassut. Koalitionsaftalen betød, at Partii Inuit fik ministerposten for bolig, natur og miljø.

Læs også: Formand: Rosing-Petersen kan fortsætte som løsgænger

Samarbejdet gik dog i opløsning senere samme år grundet uenighed om udnyttelse af uranforekomsterne, hvilket resulterede i, at partiet blev smidt ud af regeringskoalitionen.

Ved valget i 2014 kom partiet med kun 1,6% af stemmerne ikke ind i Inatsisartut, men i weekenden har tidligere medlem af Siumut og senere Partii Naleraq, Per Rosing-Petersen, altså skaffet partiet tilbage i den politiske inderkreds.

Powered by Labrador CMS