Peqqissaasut Kattuffiat vil udvikle etisk råd

Peqqissaasut Kattuffiat har netop været vært for nordisk træf for etiske sygeplejeråd i Nuuk, og drøftet etiske problemstillinger for sygeplejersker i norden

Sygeplejeetisk Råd
Debat i nordisk træf for etiske sygeplejeråd
Deltagerne i det årlige nordiske træf for Sygeplejeetiske Råd
Deltagerne i det årlige nordiske træf for Sygeplejeetiske Råd Peqqissaasut kattuffiat Peqqissaasut kattuffiatDebat i nordisk træf for etiske sygeplejeråd Peqqissaasut kattuffiatDeltagerne i det årlige nordiske træf for Sygeplejeetiske Råd Peqqissaasut kattuffiat Peqqissaasut kattuffiatDebat i nordisk træf for etiske sygeplejeråd Peqqissaasut kattuffiatDeltagerne i det årlige nordiske træf for Sygeplejeetiske Råd Peqqissaasut kattuffiat

Medlemmer fra Sygeplejeetiske Råd fra Sverige, Norge, Danmark og Færøerne har i sidste uge besøgt Nuuk, hvor Peqqissaasut Kattuffiat, Grønlands Sygeplejerskeorganisation, var vært for det årlige, nordiske træf.

På to dage drøftede de fælles og forskellige udfordringer, etiske problemstillinger, værdier og muligheden for at skabe et sygeplejeetisk råd i Grønland, oplyser Peqqissaasut Kattuffiat i en pressemeddelelse.

Længe ønsket
- Udviklingen af et Sygeplejeetisk Råd har længe været på Peqqissaasut Kattuffiats ønskeseddel, og med samarbejde-, vidensudveksling og fælles drøftelser af muligheder og udfordringer med andre sygeplejeetiske råd i norden banes vejen til dette, skriver sygeplejeorganisationen.

Peqqissaasut Kattuffiat mener, at der i Grønland er mangfoldige etiske udfordringer i sygeplejerskernes daglige arbejde. Dette på både konkret handlingsniveau og på mere strukturelle og samfundsmæssige niveauer. Og betyder at etiske udfordringer både er gældende for den enkelte sygeplejerske, for ledende sygeplejersker, sundhedsledelse samt det politiske niveau.

Særlige værdier
- Det er vigtigt at vi i Grønland reflekterer over, hvordan vi bruger disse værdier og omsætter dem til god sygeplejepraksis. Det er også væsentligt at debattere, om der er særlige værdier som er væsentlige i sygeplejen i Grønland og ikke mindst hvordan de omsættes til at sikre høj kvalitet i sygeplejen, lyder det fra Peqqissaasut Kattuffiat.

Naalakkersuisoq for sundhed, Doris Jakobsen, som var med i træffet, ønsker at man i fællesskab prøver at løfte samfundsetiske spørgsmål og etiske dilemmaer i hverdagen frem i lyset og drøfter dem i fællesskab.

Se billeder fra nordisk træf for etiske sygeplejeråd under artiklen

Powered by Labrador CMS