Gå til hovedindhold

Partii Naleraq: Aktiesalg må kun ske til fastboende

Selvstyrets planer om at sælge aktier i selvstyreejede selskaber, som skal finansiere de kommende lufthavne, bliver mødt med et usædvanligt krav fra Partii Naleraq.

Under finanslovsdebattens tredjebehandling fastslog Henrik Fleischer i sit indlæg, at det er ”vigtigt at disse (aktier, red.) bliver inden for landets grænser, hvorfor vi mener, det bør påkræves, at de sælges til fastboende”.

Kræver forklaring

Kravet begrundes med, at ”det er vigtigt for befolkningen, som ønsker selvstændighed, at eje noget værdifuldt, til alle tider”.

- Vi kræver derfor en grundig og dybdegående forklaring af vores citat fra betænkningen, sagde Henrik Fleischer, der henviste til finanslovsbemærkningen om, at Selvstyret kan afhænde aktieposter for en værdi af op til 100 millioner kroner i de selvstyredeejede selskaber og indskyde disse penge i Kalaallit Airports.

Ny finansieringsjoker

En helt anden joker blev hevet frem af Partii Naleraq, som mener, at ”der bør banes vej for mulighed for salg af Selvstyre obligationer”.

Partiet understregede, at det støtter planerne om tre nye lufthavne.

- Vi ønsker dog stadig at sikre mindste- og middellønnede i samfundet mod øknonomisk overbebyrdelse, sagde Henrik Fleischer.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER