Pan Am: Spillernes reaktioner efter sejren over Canada

Sermitsiaq.AG har talt med topscoren i kampen mod Canada, Aqqalu Sandgreen samt stregspiller Eqalunnguaq Kristiansen

- Jeg har prøvet at forberede mig godt til kampen og ville minimere mine fejl. Det var rigtigt godt at spille i aften.

Det siger fløjspilleren for det grønlandske landshold, Aqqalu Sandgreen, der ved kampen mod Canada blev grønlandsk topscorer med otte mål.

(Aqqalu Sandgreen scorede otte mål mod Canada)

- Jeg havde det virkeligt godt under hele kampen. Vores sammenhold er helt fantastisk. Vi var velforberedte til kampen, og vi søgte de muligheder, vi havde. Det bliver rigtig spændende at møde Argentina på lørdag, siger Aqqalu Sandgreen.

- Hvordan føles det at score foran denne kulisse?

- Ubeskrivelig følelelse. Jeg glemmer min træthed, når jeg hører lyden af vores egen hjemmepublikum. Jeg får altid ekstra kræfter, når jeg har scoret, fortæller Aqqalu Sandgreen.

Stregspiller Eqalunnguaq Kristiansen jubler over deres sejr over Canada:

(Eqalunnguaq Kristiansen)

- Vi er klar til at spille semifinale!, griner han.

- Jeg har ventet på den her situation i 12 år. Endelig lykkedes det for os, det er helt fantastisk, siger stregspilleren.

Han siger, at hele holdet havde stor tiltro til at vinde kampen mod Canada.

- Og vores keeper Isak Olsen stod igen helt forrygende. Han gjorde alt for at hjælpe os, derfor formåede vi at udbygge vores føring. Vi bekymrede os ikke længere, da vi fik en stor forspring i kampen.

- Vores taktik fra starten var, at vi skulle spille roligt, hvilket var det vigtigste, hvis vi skulle vinde kampen. Vi startede ikke så godt forsvarsmæssigt, men det rettede vi op på efter pausen. Vi var selvfølgelig nervøse forud for kampen, da vi kunne risikere at misse semifinalepladsen. Vi kæmpede med alt det vi havde under kampen, fortæller han.

- Nu venter Argentina på lørdag. Ser du frem til kampen?

- De har sagt, at de ikke vil vinde igen. Vi tror på, at vi vil vinde kampen. Det tror vi rigtig meget på. Med denne kulisse kan alt ske, lyder det fra Eqalunnguaq Kristiansen, der siger, at hans knæ har det fint.

Powered by Labrador CMS