Gå til hovedindhold

Pan Am: Spillernes reaktioner efter nederlaget mod Brasilien

Sermitsiaq.AG har talt med landsholdsspillerne Miki Heilmann og Isak Olsen efter kampen mod Brasilien

- Vi gik ud for at vinde kampen, og vi spillede lige op med dem i starten. Men så begyndte vi med at begå mange fejl både i forsvaret og angrebet, og missede vores mange målchancer.

Det siger landsholdsspiller for det grønlandske håndboldlandshold Miki Heilmann til Sermitsiaq.AG efter nederlaget mod Brasilien.

(På billedet ses landsholdsspiller Miki Heilmann)

- På grund af de mange fejl var vi bagud med ti i første halvleg. Ved pausen aftalte vi, at vi skulle nyde kampen og spille vores bedste. Og så aftalte vi, at vi skulle arbejde sammen og kæmpe til det sidste i forsvaret, samtidigt med, at vi skulle lære af vores fejl, fortæller han.

Miki Heilmann er ikke i tvivl om, at de kunne have spillet bedre. 

- Men vi har spillet mange kampe i de seneste dage, hvor flere af spillerne er trætte. Og vi spillede også mod et hold, der lever af at spille håndbold. Brasilien er et rigtigt godt hold. I morgen gælder det mod Canada. Her skal vi yde vores bedste, og jeg har stadig tiltro til, at vi nok skal kvalificere os til VM, siger Miki Heilmann.

Sermitsiaq.AG talte også med landsholdskeeperen Isak Olsen.

(Landsholdsmålmand Isak Olsen)

- Jeg er meget træt lige nu, men jeg er stadig lykkelig trods vores nederlag, siger han efter kampen.

- Vi startede ellers rigtigt godt, men vi tabte modet, desværre. Men ved pausen sagde vi til hinanden, at vi skulle nyde kampen og at vi skulle støtte hinanden. Og det lykkedes os at spille godt til sidst, fortæller han.

Isak Olsen reddede mange bolde i løbet af kampen mod Brasilien.

- Det er så fedt at redde så mange bolde, især at redde et skud fra en spiller, der i næste sæson spiller for storklubben Barcelona. Det er en ubeskrivelig følelse at redde så mange chancer.

- Håber du stadig på en plads ved VM?

- Vi skal kæmpe til det sidste. Men vi skal først sikre en semifinaleplads. Vi tager én kamp ad gangen, men vi skal kæmpe indtil vi når det. 

- Det er en utrolig følelse at spille hjemmebane. Og så vil jeg sige noget til vores tilskuere. De støtter os hele tiden selvom vi var bagud med mange mål. Det var en fantastisk følelse, hvilket gav mig kræfter. Men nogle gange hører jeg ikke tilskuerne, fordi jeg er så fokuseret på min egen spil. Men tusind tak til alle tilskuerne, lyder det fra Isak Olsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER