Pan Am starter om 27 dage

Den internationale håndboldturnering, De Pan Amerikanske Mesterskaber, skal spilles i Nuuk

Lørdag den 16. juni starter De Pan Amerikanske Mesterskaber, der samtidigt er VM-kvalifikationsturnering, og skal spilles i Nuuk.

12 lande, inklusiv Grønland, deltager ved turneringen.

Sidste forberedelser

Sermitsiaq.AG har talt med projektleder for turneringen, Poul Petersen.

- Vi er nu i gang med de sidste forberedelser inden turneringsstarten, siger projektlederen for Pan Am.

Ved turneringen deltager Chile, Argentina, Cuba, Puerto Rico, Guatemala, Peru, Brasilien, Uruguay , Canada, Colombia samt Paraguay. Alle spillere fra de forskellige lande kommer her til Nuuk den 15. juni.

Der skal være et dommerpar fra Grønland ved turneringen, mens 14 dommere fra Sydamerika og Europa skal dømme kampe ved Pan Am.

Mangler frivillige
Poul Petersen oplyser, at de mangler frivillige.

- Omkring 50 personer er blevet registreret, der skal være frivillige ved turneringen. Men vi mangler fortsat 20-25 frivillige endnu. Deres arbejde skal være opsyn af tilskuerne, salg i caféen, rengøring og vi mangler også grønlændere, der kan tale på spansk, fortæller han.

Men planlægningen går efter planen.

- Økonomien hænger bedre sammen, men det skal blandt andet vurderes ved, hvor mange tilskuere der skal være under turneringen. Billetsalget starter snart, lyder det fra Poul Petersen.

Powered by Labrador CMS