Gå til hovedindhold

Pan Am-deltager: Fiasko, hvis vi misser VM

Håndboldherrernes stregspiller Eqalunnguaq Kristiansen er klar til at give alt for at deltage ved verdensmesterskaberne

Sermitsiaq.AG har talt med stregspiller, 31-årige Eqalunnguaq Kristiansen, der er en del af det grønlandske Pan Am-trup.

Han var med, da Grønland var senest med ved VM. 

- Jeg har fortalt min familie, at jeg vil til VM igen, og blot tanken om det, har min lyst til sporten steget meget. Og da vi spiller Pan Am hjemme, har alle spillerne trænet ekstra meget, siger han.

- Hvorfor vil du til VM igen?

- Det var en stor oplevelse at deltage, og dengang var jeg meget ung, hvor jeg ikke rigtig vidste hvad op og ned var. Nu har jeg fået erfaring, og har meget at give til holdet. Og jeg vil selfølgelig opleve stemningen igen, svarer Eqalunnguaq Kristiansen.

Træner seks gange om ugen

Derfor har han trænet meget i den seneste år, for at være i den rette form til De Pan Amerikanske Mesterskaber.

- Siden september har jeg trænet stenhårdt. Jeg træner med GSS tre gange om ugen, og ved siden af det træner jeg på fitness centret også tre gange om ugen. Og jeg føler, at jeg har timet min form godt. Jeg var ikke helt i topform ved GM, men nu føler jeg mig helt klar til Pan Am, fortæller stregsspilleren.

Og han ser meget frem til at spille ved Pan Am, der starter den 16. juni.

- Når jeg lukker øjnene og tænker på, hvordan vil det være, så tænker jeg på, hvor fedt det vil være at score foran vores publikum. Jeg håber derfor på, at Inussivik vil være propfyldt i alle vores kampe, da tilskuerne vil være med til at løfte os, fremhæver Eqalunnguaq Kristiansen.

Havde problemer med skulderen

Tilbage i 2008 fik han problemer med sin højre skulder, hvilket tvang om til at holde pause fra håndboldbanen.

- Jeg kunne engang løfte min skulder, da det var værst. I tre år spillede jeg ikke håndbold, men jeg savnede kammeratskabet på holdet, og jeg bruger sporten som en form for terapi. Jeg kan være hård på banen, da jeg har meget viljestyrke, og altid vil vinde kampe, siger han.

Stor tiltro til holdet

- Vil det være fiasko, hvis I ikke formår at kvalificerer til VM?

- Ja. For mig vil det være en fiasko, og jeg er ikke i tvivl om, at mine holdkammerater tænker på samme måde. Jeg mener personligt, at vi har gode chancer for at kvalificere os. Jeg har stor tiltro til mig selv og vores hold, for jeg ved, at hvis vi præsterer med alt det vi har med vores landsmænd bag os, så kan alt ske, lyder det fra Eqalunnguaq Kristiansen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER