Forslag til finanslov 2014

Palle kritiserer nul kollegiebyggeri i Nuuk

Demokraternes Palle Christiansen forstår ikke, hvorfor Naalakkersuisut ikke prioriterer byggeriet af kollegieboliger i Nuuk i 2014 højere

Demokraternes Palle Christiansen forstår ikke, hvorfor Naalakkersuisut ikke prioriterer byggeriet af kollegieboliger i Nuuk i 2014 højere
Offentliggjort

Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og ligestilling Nick Nielsen, Siumut, har er et troværdighedsproblem, når han i en pressemeddelelse for nylig skrev, ’som jeg har sagt mange gange, så er en yderligere udvidelse af kollegiemassen et vigtigt indsatsområde for Naalakkersuisut. Og som jeg også har sagt mange gange, så er det et indsatsområde i hele landet, ikke blot i Nuuk'.

Det mener medlem af Inatsisartut for Demokraterne Palle Christiansen:

- Når man læser finanslovsforslaget for 2014, så viser det sig desværre, at der ikke er handling bag de fine ord fra Naalakkersuisut. I 2014 er der afsat sølle 15 millioner kroner til kollegiebyggeri heraf 0 kroner til Nuuk, hvor man ellers skriger efter kollegieboliger.

- Til sammenligning kan jeg fortælle, at det tidligere Naalakkersuisut også betragtede kollegiebyggeri som et vigtigt indsatsområde. Derfor brugte vi mere end 500 millioner kroner på området. Forskellen er vist til at få øje på, skriver Palle Christiansen i begrundelsen for sine to paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut:

  1. Naalakkersuisoq for uddannelse, ligestilling, kirke og kultur har udtalt, at kollegiebyggeri er et vigtigt indsatsområde for Naalakkersuisut. Hvordan hænger det sammen med, at man kun har afsat 15 millioner kroner til kollegiebyggeri i finanslovsforslaget for 2014?
  2. Hvad er årsagen til, at man slet ikke prioriterer at bygge kollegier i Nuuk, når nu Nuuk er den by i landet med flest studerende og størst mangel på kollegier?

Læs alle artikler, der knytter sig til Naalakkersuisuts forslag til finansloven for 2014

Powered by Labrador CMS