Pædagogmangel: Demonstration i Nuuk

Pægagogernes lokalforening, NPK Nuuk, og forældrene i Nuuk går sammen for at råbe politikerne op.

Forældre og pædagoger i Nuuk går imod pædagogmangel mandag.

Når børnene bliver afleveret om morgenen i institutionerne i Nuuk, så er det til vuggestuer og børnehaver der mangler medarbejdere. Situationen har været uændret i flere år.

Nu mener pædagogerne og forældrene i Nuuk, at det er nok. Pædagogerne er trætte af at mangle kolleger, og forældrene er utrygge ved at aflevere deres børn i institutioner, der mangler medarbejdere.

Derfor går de sammen og demonstrerer i Nuuk for at vise deres utilfredshed over for borgmesteren.

- Vi, ansatte, forældre og børn kan ikke længere vente, nu kræver vi at vide, hvad kommunen vil gøre, lyder det i pressemeddelelsen fra NPK Nuuk, lokalafdeling for pædagoger i Nuuk.

Opråb fra forældrene

Forældre og pædagoger vil demonstrerere mandag d. 19. november, kl. 10.00 fra kirkevej til Kommuneqarfik Sermersooq.

Det sker efter, at en forældregruppe i Nuuk har vist deres utilfredshed med, at daginstitutionerne mangler medarbejdere.

- Det gør os utrygge. Vi overlader vore børn i daginstitutionen, og tager på arbejde, velvidende, at der ikke er nok personale til at passe på børnene, mens vi er væk, sagde Trine Chemnitz på vegne af en forældregruppe i Nuuk.

Ifølge det seneste tal fra NPK mangler Kommuneqarfik Sermersooq 49 pædagoger.

Stemmene vil høres

Pædagogisk ansatte, forældre og værger agter at vise deres ønske for et bedre daginstitutionstilbud i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Vi kræver svar fra de ansvarlige kommunale politikere, da vi ikke kan tillade os at gå fra vore børn i uforsvarlige daginstitutioner, skriver forældrene i pressemeddelelsen.

Budskabet bliver støttet af NPK’s lokalafdeling i Nuuk

- Vi skal demonstrere, og vi håber, at budskabet vil blive modtaget, og Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester vil svare, lyder det fra NPK Nuuk.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS