Ullut tamaasa

Overlevere efter overgreb kan have kæmpe ressourcer

Det er vigtigt ikke blot at se mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, som ofre. Det siger to psykologer.

Nanoq, Isbjørn, sommeren 2014, Aappilattoq
Overlevere efter overgreb kan få styrke ved at opdage deres indre isbjørn

Formuleringen er så let at bruge: ‘Offer for et seksuelt overgreb’. Men det er farligt, hvis man i medierne ensidigt fokuserer på rollen som offer i forbindelse med dækningen af en kampagne som ‘Ullut Tamaasa’. Det siger Naja Lyberth og Inuk Bourup-Nielsen på vegne af Psykologforeningen.

- Der er stor risiko for, at mennesker, der har været udsat for overgreb bliver retraumatiseret i forbindelse med sådanne kampagner, siger Naja Lyberth til Sermitsiaq.AG.

- Vi oplever, at der kan gå dage eller endda uger inden de finder til sig selv igen, siger hun.

Overgreb findes i alle lag
I deres daglige arbejde møder de to psykologer både børn, der har oplevet overgreb og voksne med senfølger efter overgreb.

Både Naja Lyberth og Inuk Bourup-Nielsen understreger, at det er vigtigt med kampagner mod seksuelle overgreb og betydningsfuldt at bryde tabuet. Men samtidig er det vigtigt, at debatten er nænsom og nuanceret, samt at man undgår generaliserende tabuer.

- Det er vigtigt at man ikke stigmatiserer. Overgreb foregår i alle samfundslag, så det er vigtigt ikke at pege fingre af bestemte grupper, siger Inuk Bourup-Nielsen.

LÆS OGSÅ: - For første gang siden min barndom føler jeg lykke

Kan blive fastholdt i offerrolle
Hun siger, at det derfor er vigtigt, at man ikke blot peger på socialt belastede familier eller familier med alkoholproblemer, når man taler om seksuelle overgreb. For selvom disse faktorer i nogle tilfælde kan spille ind, så er det meget langt fra at være hele historien.

- Det er med til at fastholde mennesker i offerrollen, når man ikke ser mennesket bag. Vi oplever en masse vrede og angst ligesom det ødelægger selvværdet, når mennesker hører disse generaliserende betragtninger, siger Inuk Bourup-Nielsen.

Dette kan betyde, at mennesker med traumer begynder at fokuser på, hvad andre tænker og mener om dem, fremfor at være hos sig selv - ‘hjemme i deres eget hus’ som Naja Lyberth udtrykker det. Og sidstnævnet er helt afgørende for, at man kan genopbygge de grænser, som overgrebet har nedbrudt.

LÆS OGSÅ: Fra skræmt lille barn til frit svævende havørn

Uvidende om egne styrker
Og her kan netop det, at have kæmpet, og dermed overlevet et overgreb i barndommen vise sige at være en styrke, der kan være en vigtig hjælp.

- Det er en enorm ressource, at man kan kæmpe sig ud af offerrollen, siger Inuk Bourup-Nielsen.

Netop derfor kan det være værdifuldt når mennesker står frem og fortæller om, hvordan de har kæmpet den kamp.

- Mange, der har været udsat for overgreb som barn, er helt uvidende om, hvilke styrker og ressourcer, de vi virkligheden har, siger Naja Lyberth.

- Alene det, at de har kunnet udholde den overbelastning, som den permanente stresstilstand udgør, har været med til at gøre dem stærke.

- Når man så ser en, der står frem, kan man spejle sig i den pågældende.

LÆS OGSÅ: Her kan du henvende dig om seksuelle overgreb

Fantastisk at se
Det er dog helt afgørende, at de har et sted at tage hen, når et menneske, der står frem giver dem håb om, at også de kan genfinde deres skjulte kræfter. Derfor er det vigtigt, at man i kampagner hele tiden gør opmærksom på, hvor man kan henvende sig.

Men med den rette hjælp, er der gode chancer for at blive opmærksom på de kræfter man har.

- Man kan ligefrem se det på deres kropsholdning, som bliver helt rank, når de opdager deres indre isbjørn eller tiger, siger Naja Lyberth.

- Det er helt fantastisk at se.

Klik her for at finde oplysinger om, hvor du kan få hjælp.

Powered by Labrador CMS