hvalfangst

Overfører kvote for sildepiskere

Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst overfører 19 kvoter på sildepiskere til en fællesfangstkvote

Fangstkvote for sildepiskere bliver overført

Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Karl-Kristian Kruse (S), har efter konsultation med KNAPK og KANUKOKA besluttet at overføre 19 harpunkanonkvoter til fællesfangstkvoten for sildepisker. Det betyder, at der nu er 80 sildepiskere tilbage til fartøjer med harpunkanon.

Det oplyser Departementet for Fiskeri og Fangst i en pressemeddelelse.

Ny fordeling
Den nye kvote gælder med virkning fra og med den 17. september 2015.

Læs: Fangstkvoterne for hvaler er på plads

Al fællesfangst er forbudt fra og med dagen før fordelingsdagen. Og fangsten kan først startes, når kommunalbestyrelsen efter høring af den lokale fisker- og fangerforening har foretaget og offentliggjort en ny fordeling.

Overførsel af kvoten
Pr. 8. september var der fanget 39 sildepiskere i Vestgrønland ved fællesfangst og 31 sildepiskere ved harpunkanonfangst. Det giver en restkvote på 29 og 80 hvaler efter overførsel. I Østgrønland var der fanget to sildepiskere, og det giver en restkvote på 13.

Efter overførslerne har kommunerne følgende kvoter i Vestgrønland:

  • Qaasuitsup Kommunia 10
  • Qeqqata Kommunia 4
  • Kommuneqarfik Sermersooq 1
  • Kommune Kujalleq 4
  • Total 19

For pukkelhvalernes vedkommende beholder alle fire kommuner deres nuværende fordeling af kvoter og licenser.

Læs: Sildepiskerkvoter fritstilles

Powered by Labrador CMS