Orkan

Orkan er nået til Irland og en person er dræbt

En kvinde omkom i Waterford i Irland, da et træ styrtede ned i hendes bil under orkans hærgen.

Orkanen gav en uvirkeligt udseende sol

En person er omkommet i Irland, efter at orkanen Ophelia har bevæget sig mod Irland fra Sydeuropa.

- En kvinde omkom i det sydøstlige område Waterford i Irland, da et træ styrtede ned i hendes bil under orkanens hærgen, siger en lokal embedsmand til den nationale radiostation RTE.

RTE rapporterer, at den dræbte kvinde var alene i bilen.

Ophelia har bevæget sig forbi Spaniens kyst på sin rute mod Irland. Mindst 31 personer er omkommet i Spanien og Portugal under skovbrande, som nogle steder blev forstærket af orkanens kraftige vinde.

De seneste meldinger lyder fra Portugals civile beredskab lyder mandag over middag, at 27 er omkommet i landet.

Brandene brød ud søndag og hærger den nordlige og centrale del af landet.

I nabolandet Spanien er der rapporteret om fire omkomne.

Powered by Labrador CMS