Søndag, august 13, 2017 - 16:09

Organisationer advarede om dårligere fiskeri

Foto: Leiff Josefsen
Fiskeriet efter hellefisk skal bringes i overenstemmelse med den biologiske rådgivning lød anbefalingen fra organisationer og virksomheder i foråret. Naalakkersuisut fastholder de kvotefrie zoner.
 

Det er et spørgsmål, der har det med at vække stærke følelser; spørsmålet om kvoter og biologiske anbefalinger.

Så lad os lige slå et par kendsgerninger fast:

Økonomisk trussel
Bestanden er hellefisk er ikke truet. Fisken gyder i Davisstrædet og derfra trækker der stadig nye fisk ind til de kystnære farvande. Så uanset hvor meget man overfisker kystnært, vil der stadig være hellefisk.

Til gengæld betyder overfiskningen i Diskobugten, at størrelsen af fiskene er blevet stadig mindre og det har alvorlige økonomiske konsekvenser for fiskerne.

I april mødtes fiskeriets parter i Ilulissat til en konference, I en fælles erklæring giver blandt andre KNAPK, SQAPK, Royal Greenland og Halibut Greenland udtryk for, at der efterhånden bliver fanget for mange små fisk.

- Der er indikationer på, at fiskeriet i stigende omgang baserer sig på nye årgange af fisk, hvorfor der er risiko for, at bestanden ikke udnyttes optimalt, hedder de i den fælles hensigtserklæring. 

Styrtdyk i fiskeiet
Ganske vist mener fiskerne ifølge erklæringen ikke, at der ikke er grund til at være bekymret for bestanden som sådan. Alligevel hejser alle underskriverne advarselsflaget.

- Situationen kræver opmærksomhed. Vi har behov for at sikre ressourcen, hedder det i den fælles erklæring. 

Siden udtalelsen blev vedtaget i april er fiskeret efter hellefisk i Diskobugten styrtdykket. I maj og juni i år er der kun fanget godt 1.000 tons mod godt 3.000 tons året før. Det har Sermtsiaq dokumenteret. En nedgang, som man tydeligt mærker på fiskefabrikkerne i Diskobugten.

Også i Uprnavik og Uummannaq disttrikter har man i år set et fald, men det kan forklares med isforholdende. Dette gælder ikke for Diskobugten.

For stort fisketryk
KNAPK-formand Henrik Sandgreen er ikke i tvivl om årsagen.

- Det skyldes det kæmpestore fiskeritryk, som vi oplever de seneste år, siger han til Sermitsiaq.

Kvoten på hellefisk i Diskobugten ligger omkring 50 procent højere end den biologiske anbefaling. Pinngortitaleriffik anbefaler 6.400 tons men Naalakkersuisut har fastlagt en kvote på 9.200 tons.

I hensigtserklæringen fra april lyder meldingen, at det skal rettes op på dette.

- Vi ser et behov for at styrke overensstemmelsen mellem den videnskabelige rådgivning og fastsættelsen af de kystnære kvoter for hellefisk i Diskobugten, står der i erklæringen.

En interessant detalje i den forbindelse er, at Departementet for Fiskeri og Fangst er en af underskriverne af hensigtserklæringen. Altså det selvsamme departement, der få måneder tidligere havde anbefalet kvoten på 9.200 tons.

Naalakkersuisut fastholder kvotefrie zoner
Med til regnestykket hører derudover de 4.600 tons, der sidste år blev fanget i de kvotefrie områder. Så reelt ligger fangsterne endnu i højere i forhold til den biologiske anbefaling. Inatsisartut vedtog i 2014 et forslag fra Karl-Kristian Kruse (S) om at indføre disse områder.

Allerede dengang rasede KNAPK mod de kvotefrie zoner. Alligevel fastholder som Karl Kristian Kruse (S) som naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, at de områderne skal bevares. Det fortæller han i den seneste udgave af Sermitsiaq.

Under valgkampen i 2014 understregede Siumut-formand Kin Kielsen gentagne gange, at fiskeriet efter hellefisk skal være bæredygtigt.

LÆS OGSÅ:
Fangsten af hellefisk styrtdykker i Diskobugten
WWF: - Nedgang i hellefisk giver store økonomiske skader for Diskobugten
Fabrikkerne i Diskobugten mangler råvarer

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit