Opråb fra fisker: Stop med at stjæle fisk fra vores bundgarn

Fiskeren Qooqa Lund Høegh fra Narsaq er godt og grundigt træt af, at der bliver stjålet fisk fra hans bundgarn til torskefiskeri. - Nu må det stoppe, siger han

Levende torsk, torskesuger, bundgarn
Fiskeren Qooqa Lund Høegh har på det seneste oplevet, at der er blevet stjålet torsk fra hans bundgarn. Arkivfoto

- Så sent som lørdag blev der stjålet torsk fra mine bundgarn syd for Narsaq. Da bundgarn-tyven så, at der nærmede sig et fartøj, sejlede han med det samme og slap væk. Det var ærgerlig, da ingen kunne genkende tyvens båd.

Det fortæller fisker-og fangeren Qooqa Lund Høegh fra Narsaq, der er nødsaget til at tage kontakt til medierne, så tyveriet kan stoppe.

Mere end ti gange i år

Og bundgarntyveriet kender han alt for godt til.

- Det er blevet meget værre i år i forhold til de andre år. Der er blevet stjålet mange fisk fra vores bundgarn, og jeg kan sige, at der er blevet stjålet mere end ti gange i år. Fiskeriet er vores levebrød, derfor er det irriterende, at nogen kan finde på at gøre det. På en enkelt dag kan vi ellers fange to til tre tons torsk, men når der er blevet stjålet, kan vi ikke engang nå én tons, fortæller Qooqa Lund Høegh.

Skader bundgarnen

- Når vi trækker bundgarn op, kan vi se, at der er blevet brugt pilke, som vi selv ikke har brugt. Det skader vores bundgarn, hvor der opstår huller i bunden af bundgarnen, og der slipper også torsk, når der opstår huller.

- Det er slet ikke sjovt, når det sker. Jeg kan sammenligne situationen med fåreholderne sidste år, hvor der blev stjålet får. Det er rigtig ubehageligt, og jeg er ikke den eneste fisker, der har oplevet det, og vi må håbe, at det slutter snarest muligt, lyder det fra fisker- og fangeren Qooqa Lund Høegh.

Powered by Labrador CMS