forsoningskommissionen

Oplysningskampagne om Forsoningskommissionen

Forsoningskommissionen lancerer en landsdækkende oplysningskampagne om kommissionsarbejdet. Oplysningskampagnen kan ses på KNR-TV

Forsoningskommissionen. Fra venstre: Klaus Georg Hansen, Ida Mathiassen, Aviâja Egede Lynge og Jens Heinrich
Her er medlemmerne af forsoningskommissionen. Fra venstre ses Klaus Georg Hansen, Ida Mathiassen, Aviâja Egede Lynge og Jens Heinrich
Offentliggjort

I denne uge lancerer Forsoningskommissionen en landsdækkende oplysningskampagne.

Det skriver selvstyret.

- Vi har fra vores første kommissionsmøde besluttet at lave oplysningskampagne for at skabe større forståelse og synlighed om kommissionsarbejdet. Forsoningsarbejdet tager udgangspunkt i befolkningen og en bred befolkningsinddragelse er derfor en vigtig del i arbejdet. Folk skal kunne følge med og bidrage til forsoningsprocessen, fortæller forsoningskommissionsmedlem Jens Heinrich i en pressemeddelelse.

Læs: Lektor på Ilisimatusarfik revser forsoningskommissionen

Læs: Forsoningskommissionen forsvarer sig efter kritik

Kommissionen ser TV-spotten som en vigtig del af inddragelsen af borgerne lige som andre oplysningstiltag vi har igangsat via kommissionens hjemmeside, radiointerview og indstiksavis.

Det nye TV-spot, som er en del af kommissionens oplysningstiltag vil blive vist på KNR-TV og vil også kunne ses på Forsoningskommissionens hjemmeside. Kommissionen har i samarbejde med ÀnorâK Films produceret kommissionens TV-spot med musik leveret af Nanook.

Powered by Labrador CMS