socialsager

Opbakning til Marthas markante indgreb

Alt tyder på, at selvstyret fremover vil få friere beføjelser til at gribe ind og tage styringen i kommuner, som ikke kan løfte ansvaret på socialområdet

Demonstration, bedre børneliv
Demonstration for bedre forhold for børn i Grønland arrangeret af Bedre Børneliv
Offentliggjort

Selvom der har været stor modstand fra kommunerne - både fra Kommuneqarfik Sermersooq og kommuneforeningen Kanukoka - tegner der sig en bred politisk enighed i Inatsiartut.

Der var onsdag i Inatsisartut-salen næsten kun opbakning at spore til Martha Lund Olsens (S) forslag om at give mulighed for - i socialsager om alvorlige svigt - midlertidigt at inddrage den kommunale selvbestemmelse.

Det fortæller Radioavisen.

Læs hos KNR: Opbakning til at Naalakkersuisut overtager sagsbehandling

Forslaget er sendt fra 1. behandlingen videre til drøftelse i Familie og Sundhedsudvalget, og det glæder naalakkersuisoq på området.

- Når vi gentagne gange oplever, at kommunerne ikke handler vedrørende nogle konkrete sager, så har vi mulighed for, at Naalakkersuisut kan suspendere kommunernes ansvar og tage over. Så har vi større sikkerhed for, at borgere, der har brug for hjælp, kan få den nødvendige hjælp, sagde Martha Lund Olsen under debatten.

'For meget pres i kommunerne'
En enkelt kritisk røst kom fra IA's Agathe Fontain, som pegede på, at lovforslaget ikke ændrer ved situationen per se.

- Problemet er, at en sagsbehandler i dag har så mange sager. Mange af dem har op til 300 sager, fik vi på et tidspunkt at vide. Og vi mener, at vi i hvert fald er nødt til at sætte et loft over hvor mange sager de skal løse, sagde oppositionspolitikeren ifølge KNR.

Læs: Kontroversiel lov alligevel på forårssamlingen

Fontains parti anbefalede under debatten, at Naalakkersuisut fører tilsyn med kommunerne hvert år og at Tilsynsrådet ikke nøjes med at besøge dem hvert fjerde år.

Læs: MIO støtter vidtgående børneforslag

Powered by Labrador CMS