Carsten Frank Hansen-sagen

Ombudsmanden ind i Carsten F. Hansen-skandalen

Inatsisartuts ombudsmand fortsætter med at kigge selvstyret efter i sømmene. Det kan munde ud i en egentlig undersøgelse

Inatsisartuts ombudsmand Vera Leth

Foregik den meget udskældte ansættelse af Carsten Frank Hansen som departementschef i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender efter bogen?

Spørgsmålet blafrer stadig i vinden, efter at Berlingske kunne breake historien den 16. september ved at fortælle, at Carsten Frank Hansen er sigtet for mandatsvig i Danmark. Det fik ham omgående til at trække sig fra posten efter kun to hele arbejdsdage som departementschef.

Læs "Atassut roser undersøgelse af Formandens Departement"

Læs "Topchef var betænkelig ved skandalefirma"

Nu oplyser Inatsisartuts ombudsmand, Vera Leth, at hun beder om indsigt i dokumenterne vedrørende ansættelsen af den fratrådte Carsten Frank Hansen.

- Jeg har i dag bedt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender om at fremsende mig alle dokumenter, der vedrører den seneste ansættelse af departementschef i departementet. Baggrunden herfor er, at jeg ønsker at undersøge, om der er anledning til, at jeg af egen drift indleder en undersøgelse af baggrunden for ansættelsen af den nu afgåede departementschef, herunder om departementet har fulgt de regler for ansættelse, der gælder i den offentlige forvaltning, skriver ombudsmanden i en pressemeddelelse.

Læs "Ombudsmanden vil undersøge Formandens Departement"

læs "Også offentliggørelse af advokatudredning under lup"

Ombudsmanden har travlt
Dermed fortsætter Vera Leth sit arbejde med at kigge selvstyret efter i sømmene.

Den 24. september meddelte hun, at de såkaldte pressekoordinator- og retschefsager har fået hende til at indlede en undersøgelse af Formandens Departements håndtering af sager om aktindsigt. Dog undersøger hun ikke selve pressekoordinator- og retschefsagerne.

Senere samme dag oplyste ombudsmanden, at hun også af egen drift har besluttet at indlede en ombudsmandsundersøgelse om Formandens Departements beslutning om at offentliggøre advokatudredningen i pressekoordinator- og retschefsagerne.

Læs alle Sermitsiaq.AG’s artikler om Carsten Frank Hansen-skandalen

Powered by Labrador CMS