fejl på rør

Olieudslip i Nuuk

En mindre mængde olie er sluppet ud i fjordmiljøet ved Polaroils tankanlæg i Nuuk

Polar Oil, tankanlæg, Nuuk, polaroil
Ud for disse tanke er der sluppet en mindre mængde olie ud i fjordmiljøet

Ved losning af gasolie til Polaroils tankanlæg fra et importskib blev der i Polaroils rørinstallationer trykket en pakning ud, og det forårsagede et mindre udslip af gasolie i havmiljøet.

Udslippet blev ifølge KNI straks opdaget og brandvæsenet er alarmeret.

Brandvæsenet har sat flydespærrere, om området hvor udslippet er sket.

'Alle er underrettet'
Der står i beredskabsplanerne, at miljømyndighederne, politiet, Arktisk Kommando blandt andre skal informeres, og det er de blevet, lyder det fra den selvstyreejede importvirksomhed.

Udslippet blev stoppet et par timer efter. Polaroil vurderer, at der kan være strømmet maksimalt 3.500 liter gasolie ud omkring i vandet ved Polaroil´s store tanke.

Læs også: Myndigheder går i tænkeboksen efter olieudslip

Powered by Labrador CMS