råstoffer

Olieselskaber betaler danske universiteter for at lede efter olie

En række danske forskere langer ud efter danske universiteter, der modtager mange millioner kroner fra olieindustrien for til gengæld at forske i, hvordan man kan hive mere olie og gas op af undergrunden

Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Mærsk.

Flere af olieindustriens giganter betaler danske universiteter for at finde ud af, hvordan man kan udvinde mere olie og gas. Det vækker nu heftig kritik fra flere forskere, skriver Videnskab.dk.

- Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af, af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå, siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København.

Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af pengene er gået direkte til forskningsprojekter, hvor målet er at udvikle metoder, som gør det muligt at hive endnu mere olie og gas op fra undergrunden eller finde nye oliefelter.

Læs: Nunaoil: Oliejagten fortsætter

Læs: Tre ud af fire bekymret for jagt og fiskeri nær olieefterforskning

Professor: Bør afstå fra at udføre denne type forskning
Samme formål har det nye 'Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.

Professor i energiplanlægning Frede Hvelplund mener, at danske universiteter bør afstå fra at udføre denne type forskning og i stedet prioritere midlerne på forskning i vedvarende energi og besparelser i energiforbrug.

- Hvis bare vi bruger de - i forvejen - kendte reserver af olie og gas, vil den globale opvarmning overstige de to grader, som verdenssamfundet er blevet enige om, at vi skal holde os under. Derfor er forskning i at finde mere olie og gas fuldstændig spild af samfundsressourcer. Man søger efter noget, man alligevel ikke må bruge, siger Frede Hvelplund, professor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Læs også hos Videnskab.dk: Jordens tilstand er skubbet ud over grænsen

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Urealistisk at holde global opvarmning under to grader

Det viseraktindsigter
Videnskab.dk's aktindsigter viser, at det primært er Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som bliver betalt af industrien for forskning i udvinding af olie og gas.

Fra 2009 til 2014 har de to universiteter modtaget knap 260 millioner fra den fossile industri. Af det beløb er over 185 millioner gået til forskning, som blandt andet handler om at finde nye felter eller om at undersøge, hvordan man kan udvinde mere af den resterende - og svært tilgængelige - olie og gas fra kendte felter.

I en skriftlig kommentar understreger DTU's ledelse, at universitetet 'gennem sit virke 100 procent' understøtter regeringens målsætning om at have et fossilfrit samfund i 2050.

- En hurtig læsning på DTU's hjemmeside vil vise, at DTU er det universitet i Danmark, der har den absolut største andel af forskning og innovation indenfor bæredygtige energiteknologier. Der er tre årtier til 2050 og det fossilfrie samfund, og indtil da har vi stadig brug for olie og gas, siger prorektor Henrik Wegener fra DTU.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Mærkeligt havvæsen skyllet op på dansk strand

Smukke billeder: Jorden rundt på ét minut

Miljøvenlig energi er dybt afhængig af fossile brændstoffer

Powered by Labrador CMS