velgørenhed
Ønsketræet er igen i år i Nuuk
Fra tirsdag i denne uge var det atter muligt at hjælpe mindre bemidlede familier i hovedstaden
Nu er det igen muligt for Nuuks borgere at hjælpe med gaver til børn, som trænger til en ekstra gave og en lille opmuntring.
Juletræet med ønsker er ved rulletrappen i Nuuk Center fyldt med julehjerter, mens gaverne kan indleveres i Baby Sam.
- De sidste par års erfaringer viser, at der var stor velvilje og lyst til at hjælpe sin næste, og specielt Nuuk Center har igen i år været venlig til at hjælpe det gode formål med arbejdskraft, juletræ og frivillige, skriver medstifter af Ønsketræet Lasse Nymand Petersen.
- Vi er glade for den hjælp, vi får fra erhvervslivet i Nuuk, og vi er meget glade for, at vi alle er helt enige om, at førsteprioritet er børnenes tarv. Derfor er familien eller barnets navn som sædvanligt ikke nævnt på ønskesedlen. Det er kun få betroede frivillige, som er bekendte med 'afleveringssteder' for børnenes gaver.
Læs "Ønsketræet er også på plads i Ilulissat"
Nini Biilmann, som også er medstifter af Ønsketræets, siger:
- Vi håber også, at mange vil hjælpe os med at få spredt budskabet om Ønsketræet til de borgere, der vil gøre en forskel. Ønsketræet er 100 procent velgørenhed for barnet og er et solidt bevis på, at man som borger kan gøre en forskel for de børn, der trænger til en ekstra opmuntring eller blot til en ekstra gave juleaften.
Besøg Ønsketræets på Facebook her
Se to billeder under denne tekst