erhvervsmuligheder

Ønsker viden om lang vej eller sti

IA'eren Peter Olsen er interesseret i at vide, hvordan Naalakkersuisut vurderer muligheden for en menneskeskabt landforbindelse mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

Medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Peter Olsen

Debatten om en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq synes at være lige så lang som... en vej mellem de to steder.

Nu ønsker medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Peter Olsen at vide, hvordan Naalakkersuisut vurderer sandsynligheden for en vej eller sti mellem de to steder.

Derfor stiller han en række paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut.

Øjner erhvervsmuligheder
Peter Olsen spørger blandt andet, om Naalakkersuisut har planer om at lave en undersøgelse af en mulig landforbindelse mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

Og om Naalakkersuisut er vidende om, hvor meget det koster at anlægge en vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut, hvis det bliver en realitet.

Og om Naalakkersuisut har kendskab til, at Qeqqata Kommunia planlægger anlægning af en ATV-vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut.

Inuit Ataqatigiits Peter Olsen begrunder først og fremmest sine spørgsmål med, at en menneskeskabt landforbindelse mellem de to steder kan være med til at øge erhvervsmulighederne inden for turisme.

Powered by Labrador CMS