Økonomisk Råd: Start med Nuuk Lufthavn

Kalaallit Airport bør bygge de tre lufthavne én efter én for at mindske risikoen, mener Økonomisk Råd

Som beskrevet tidligere, så er der en betydelig økonomisk risiko forbundet med at bygge de tre lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Og det er landskassen, der står med hele regningen, hvis noget går galt undervejs. Men der er faktisk en forholdsvis enkel måde at begrænse risikoen.

- Vi anbefaler, at man ikke bygger alle tre lufthavne mere eller mindre på en gang, men at man byger den mest profitable først, siger formanden for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen til Sermitsiaq.AG.

Den mest profitable lufthavn bliver Nuuk, og på den måde kan Kalaallit Airport begynde at tjene penge på den inden selskabet går i gang med Ilulissat, der ligeledes er beregnet til at give overskud, og så venter man men Qaqortoq til sidst, da den efter beregningerne kommer til at give underskud.

- Ved at bygge lufthavnene efter hinanden kan man samle erfaringer undervejs og benytte dem ved det næste projekt. Også det vil være med til at mindske risikoen for at budgetterne skrider, siger Torben M. Andersen.

Powered by Labrador CMS